Warning: Undefined array key "menu" in /customers/2/0/5/iansager.dk/httpd.www/qrx.php on line 21 iansager.dk

Mariefestival

The Consolation

The Consolation kom for alvor på det hjemlige musikalske landkort i 2015, da de udsendte deres selvbetitlede debutalbum, hvorfra singlerne "Portland Girl" og "Manitoba" strøg i solid rotation på P4 og P5. Siden da har bandet turneret hele landet rundt med deres stærkt iørefaldende blanding af country og heartland rock.

Inspirationskilderne spænder vidt indenfor americana-genren. Fra countrykoryfæer som Johnny Cash, Waylon Jennings og Kris Kristofferson til 60'ernes og 70'ernes countryrockbands som The Band og The Eagles, over 80'ernes Bruce Springsteen og Tom Petty & The Heartbreakers. The Consolation har dog sin helt egen lyd, som dels kommer til udtryk i sangskrivningen og bandets stærke sammenspil, og dels i forsanger Nis Gaardes varme barytonklang, som er unik for den hjemlige scene.

I begyndelsen af 2017 udsendte The Consolation singlen "Miss America", som fik præmiere på udgivelsesdatoen hos Alex Nyborg Madsen. En sang, som siden har gået sin sejrsgang på radio og sociale medier. Ikke mindst pga. dens satiriske undertoner, rettet kærligt (men bestemt) imod, hvad det amerikanske politiske landskab har udviklet sig til, det seneste års tid. Countryrock med noget på hjertet!

The Consolation består af Sven Busck (trommer), Uffe Nørtoft (pedalsteel & lapsteel), Jacob Svensson (bas), Rasmus Skov (guitar) og Nis Gaarde (vokal, guitar). Bandet glæder sig til at gæste Mariefestival!

Video

© 2013 iAnsager.dk