Warning: Undefined array key "menu" in /customers/2/0/5/iansager.dk/httpd.www/qrx.php on line 21 iansager.dk

Mariefestival

Michelsen og Hundebøl

Sidsel Maria Michelsen og Casper Hundebøl er begge fast inventar på Mariehavens scene, hvor de i samspil med Neighbours fungerer som korsangere i “Friends”-gruppen på sommerens koncerter. De startede begge i Musikgalleriets regi i 2007 som en del af “De Spilleknejte” v/ Helge Engelbrecht og har hængt ved lige siden som faste medlemmer af Neighbours & Friends.

Hver især har de slået musikalske folder i og omkring Esbjerg.

Casper Hundebøl startede sin tidligere sangkarriere i bl.a. Treenighedens Drengekor og er en utroligt anvendt og meget alsidig musiker. Bl.a. kan nævnes sammen med Morten Remar Band, samt Creedence Tribute fra Esbjerg. Udover sangen spiller Casper Hundebøl både guitar og klaver, samt er indehaver af Malerbutikken i Esbjerg.

Sidsel Maria Michelsen stammer fra Gørding ved Ribe og har også formet sine musikalske rødder omkring Esbjerg og opland, bl.a. er hun uddannet på musikkonservatoriet i Esbjerg på sang & tværfløjte. Musikalsk bevæger hun sig indenfor jazzen og de danske sange og viser og er mangeårig underviser i Bramming afdelingen af Esbjerg Kulturskole. Til daglig er hun bosat i Hald Ege ved Viborg.

Til Mariefestivalen har de to stukket hovederne sammen og spiller 2 hyggekoncerter om søndagen. Begge har de en forkærlighed for nogle af de smukkeste danske sange i den moderne sangskat og herudover vil man få at høre et lille udvalg af deres egne kompositioner i singer/songwriter-genren.

© 2013 iAnsager.dk